Punktdisplay: hvad det er, og hvordan det virker
Et punktdisplay (også kaldet en punktskriftlinje eller braillelinje) er en enhed, der viser tekst fra en computer eller mobil i punktskrift. I en række celler sidder små stifter, som hæves og sænkes. Skærmlæseren sender det, der står på skærmen, til displayet; man læser linjen med fingrene, trykker på en knap, og stifterne opdateres og viser næste stykke tekst. De fleste displays har også taster til at skrive punktskrift.
Det vigtigste
- Hver celle i et display har som regel otte stifter, ikke seks: de to nederste punkter viser fx markøren.
- Stifterne drives af piezoelektriske elementer, ét pr. punkt.
- Størrelserne går fra omkring 14 til 80 celler; bærbare displays har oftest 20 eller 40.
- Displayet tilsluttes med USB eller Bluetooth og virker sammen med en skærmlæser: NVDA og JAWS i Windows, VoiceOver på Mac og iPhone, TalkBack på Android.
Sådan virker et punktdisplay
Displayet har en glat læseflade med en række celler. Under hver celle sidder stifter med afrundede toppe, der stikker op gennem huller. Enheden modtager en linje tekst, regner ud, hvilke stifter der danner hvert tegn, og hæver dem. Når man har læst linjen, trykker man på en bladreknap, og displayet viser næste afsnit.
Hvert punkt har sit eget piezoelektriske element, så et display med 40 celler og otte punkter pr. celle har 320. Den præcise mekanik, bygget til daglig brug, er den vigtigste grund til den høje pris.
Over hver celle sidder som regel en lille markørknap: trykker man på den, springer markøren til det tegn. Det gør redigering meget hurtigere end med piletasterne.
Hvorfor otte punkter og ikke seks
Punktskriften i bøger bruger seks punkter. Displays bruger otte: de to nederste punkter, 7 og 8, kan understrege markørens position (⣀) eller markere valgt tekst. Den Danske Punktskrift 2022 har et eget kapitel om 8-punkt-koden, hvor hvert tegn på tastaturet får sin egen celle, så der ikke er brug for hjælpetegn som taltegnet.
Hvilke størrelser der findes
| Størrelse | Typisk til |
|---|---|
| 14–20 celler | Lommeformat, oftest til mobilen |
| 32–40 celler | Bærbare, til laptop eller mobil; det mest almindelige valg |
| 70–80 celler | Stationære, typisk under computerens tastatur |
Et display med 40 celler viser omtrent en halv trykt linje, et med 20 celler en fjerdedel, så man skal bladre oftere. Flere celler betyder mindre bladren, men enheden bliver større, tungere og dyrere.
Sådan tilsluttes det
Displayet skal bruges sammen med en skærmlæser: den læser det, der står på skærmen, og sender det i punktskrift til displayet. Tilslutningen sker med USB eller Bluetooth.
| System | Program | Godt at vide |
|---|---|---|
| Windows | NVDA (gratis, åben kildekode) eller JAWS (betalingsprogram) | Begge understøtter de fleste displays. NVDA omskriver til punktskrift med det frie bibliotek liblouis, som har danske tabeller |
| Mac og iPhone | VoiceOver (indbygget) | Tilslutning via Bluetooth; læsning og skrivning i punktskrift på mange sprog |
| Android | TalkBack (indbygget) | Understøtter punktdisplays uden ekstra apps |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et punktdisplay og en punktskriftprinter?
Displayet viser teksten midlertidigt, med stifter, og skifter den, når man bladrer. Printeren præger punkterne i papir, så der bliver en blivende tekst, en bog eller en etiket.
Kan man læse punktskrift på mobilen uden display?
Berøringsskærmen er glat, så punkterne kan ikke mærkes. For at læse med fingrene skal der et display tilsluttet mobilen til. Uden det kan man lære punktskrift med øjnene, fx i vores tabel over punktskrift.
Hvordan lærer man at læse punktskrift på et display?
Begynd med alfabetet: de seks grundpunkter er de samme på displayet som i bøgerne. Hvordan systemet virker, forklarer vi i artiklen om blindeskrift.