Louis Braille: manden bag punktskriften
Louis Braille var en fransk pædagog, blind siden femårsalderen, som opfandt den punktskrift, der i dag bærer hans navn. Han blev født den 4. januar 1809 i Coupvray nær Paris og døde den 6. januar 1852 i Paris. Cellen med seks punkter udviklede han, mens han stadig var elev på blindeinstituttet i Paris, omkring 15 år gammel, og han offentliggjorde sin metode i 1829.
Opfindelsen var ikke en skrift, der kan læses med følesansen: den slags forsøg fandtes allerede før ham. Det afgørende var, at en blind person endelig kunne skrive selv. Før Braille kunne en blind elev med besvær læse det, seende havde forberedt, men ikke skrive noget. Derfor overlevede punktskriften, mens de andre systemer forsvandt.
Det vigtigste
- Født den 4. januar 1809 i Coupvray, død den 6. januar 1852 i Paris, 43 år gammel.
- Som treårig kom han til skade på øjet i faderens sadelmagerværksted; infektionen bredte sig til det andet øje, og omkring femårsalderen var han helt blind.
- Som tiårig kom han på Det Kongelige Institut for Blinde Unge i Paris, hvor man læste ophøjede latinske bogstaver: de kunne læses, men ikke skrives.
- Han tog udgangspunkt i Charles Barbiers punktskrift — op til 12 punkter pr. tegn — og skar den ned til 6, fordi tolv punkter ikke kan være under fingerspidsen.
- Han udviklede systemet omkring 15 år gammel, offentliggjorde det i 1829, og anden udgave kom i 1837, med nodeskrift fra begyndelsen.
- Mens han levede, blev systemet ikke officielt antaget. Instituttet forbød det endda i 1840 og indførte det først i 1854.
- I 1952 blev hans jordiske rester flyttet til Panthéon i Paris; hænderne blev i Coupvray.
Årstal
| Født | 4. januar 1809, Coupvray (Frankrig) |
| Død | 6. januar 1852, Paris, 43 år |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Synstab | Ulykke som treårig, helt blind omkring de fem år |
| Uddannelse | Det Kongelige Institut for Blinde Unge i Paris, fra 1819 |
| Beskæftigelse | Lærer på instituttet, organist og cellist |
| Opfindelse | Følbar celle med seks punkter, 64 kombinationer |
| Offentliggørelse | 1829, anden udgave 1837 |
| Officiel anerkendelse | 1854, to år efter hans død |
| Panthéon | 1952, hundrede år efter hans død |
Hvordan Louis Braille mistede synet
Louis Braille begyndte at miste synet efter en ulykke, da han var tre år, i 1812, i sin far Simon-René Brailles sadelmagerværksted i Coupvray. Mens han legede med værktøjet, kom han til skade på øjet med en syl, det spidse værktøj, man laver huller i læder med. Såret blev betændt, infektionen bredte sig til det raske øje, og omkring femårsalderen var drengen helt blind. Sådan beskriver Louis Braille-museet i Coupvray det, i huset hvor han blev født.
Kilderne er uenige om, hvilket øje der kom til skade først. Sikker er kun rækkefølgen: det ene øje kom til skade, det andet gik tabt på grund af infektionen.
Hvad blinde læste før punktskriften
Louis Braille kom som stipendiat i februar 1819, ti år gammel, på Det Kongelige Institut for Blinde Unge i Paris, den skole, som Valentin Haüy grundlagde i 1785, verdens første skole for blinde børn. Der læste man: Haüys metode trykte ophøjede latinske bogstaver på tykt papir, og eleven genkendte formen på A eller B med fingeren.
| Begrænsning i Haüys metode | Følge |
|---|---|
| Det latinske bogstav er en afrundet form, lavet til øjet | Fingeren genkender det langsomt og besværligt |
| Hver side blev trykt med sats | Bøgerne var dyre, enorme og tunge |
| Reliefferne krævede en trykpresse | Eleven kunne ikke skrive noget selv |
Charles Barbier og skriften med tolv punkter
I 1821 kom Charles Barbier de la Serres punktskrift til instituttet. I stedet for at efterligne bogstavernes form gengav den lyde med punkter præget i papiret: op til tolv punkter pr. tegn, i to kolonner med seks. Med griffel og lineal kunne en blind person skrive.
Den tolvårige Braille så straks svagheden: tolv punkter kan ikke være under fingerspidsen. For at læse et tegn måtte man føre fingeren hen over det og tælle punkterne. Og fordi skriften gengav lyde, havde den ingen retskrivning, ingen tegnsætning og ingen tal.
Det fortælles ofte, at Barbier opfandt sit system som en militær kode til at læse ordrer i mørke. I dag bliver den version anfægtet af forskning (Philippa Campsie), der mener, at Barbier allerede i sin tekst fra 1815 havde tiltænkt det blinde. Vi tager ikke stilling. Sikkert er kun tallet: op til tolv punkter hos Barbier, seks hos Braille.
Fra tolv punkter til seks
Louis Braille fastlagde cellen med seks punkter omkring 1824, 15 år gammel: to kolonner med tre punkter, 64 kombinationer, når man tæller den tomme celle med. Følesansen var målestokken: cellen med seks punkter kan være under pegefingerens spids og genkendes med en enkelt berøring.
| Barbiers skrift | Brailles celle | |
|---|---|---|
| Punkter pr. tegn | Op til 12, to kolonner med 6 | Op til 6, to kolonner med 3 |
| Hvad den gengiver | Lyde | Bogstaver, tal, tegn |
| Retskrivning | Umulig | Mulig |
| Læsning med fingeren | Man må føre fingeren hen over tegnet | Tegnet kan være under fingeren |
Om alderen er kilderne uenige: de fleste angiver 1824 og 15 år, nogle 1825 og 16; museet beskriver et arbejde fra 12 til 16 år. Vi skriver »omkring 15«.
Hvad han offentliggjorde
Braille offentliggjorde sin metode i 1829, 20 år gammel. Den franske titel taler om en måde at skrive ord, musik og kirkesang med punkter på: musikken var med i systemet fra begyndelsen. Braille spillede cello og orgel og var organist i kirker i Paris.
Anden udgave fra 1837 gav systemet dets nuværende form: den fjernede de streger, som første udgave stadig blandede med punkterne, fordi streg og punkt let forveksles under fingeren.
Hvorfor systemet ikke blev antaget, mens han levede
Systemet blev ikke officielt anerkendt, mens Louis Braille levede, og det blev endda forbudt på den skole, hvor det blev til.
I 1840 forbød instituttets nye forstander, Pierre-Armand Dufau, punktskriften; eleverne blev ved med at bruge den i det skjulte. I februar 1844, ved indvielsen af skolens nye bygning, viste viceforstanderen Joseph Guadet offentligt, hvordan man læser og skriver punktskrift, og systemet vendte tilbage til skolen. Officielt blev det dog først antaget i 1854, to år efter at Braille var død af tuberkulose den 6. januar 1852.
Panthéon og hænderne i Coupvray
Hundrede år efter hans død, i 1952, blev Brailles jordiske rester flyttet til Panthéon i Paris. Coupvray ville beholde noget af sin berømte søn: hænderne ligger i en urne i graven i hjembyen. Det, Louis Braille forandrede, er netop noget, man gør med hænderne.
Punktskriften i dag
Dansk punktskrift bygger på den samme celle med seks punkter og har egne celler for æ, ø og å. Reglerne er samlet i Den Danske Punktskrift 2022, vedtaget af Det Danske Punktskriftnævn. Opfinderens navn i punktskrift er ⠠⠇⠕⠥⠊⠎⠀⠠⠃⠗⠁⠊⠇⠇⠑: punkt 6 foran hvert stort bogstav. Alle bogstaverne står i tabellen over punktskrift.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor gammel var Louis Braille, da han opfandt punktskriften?
Omkring 15 år. Oftest angives 1824; nogle kilder angiver 1825, og museet i hans fødehjem beskriver et arbejde fra 12 til 16 år. Han offentliggjorde metoden i 1829, 20 år gammel.
Hvorfor blev Louis Braille blind?
Som treårig kom han til skade på øjet med en syl i faderens værksted. Infektionen bredte sig til det andet øje, og omkring femårsalderen var han helt blind.
Kopierede Louis Braille Charles Barbiers system?
Nej. Han tog udgangspunkt i Barbiers idé om at skrive med ophøjede punkter og anerkendte det åbent. Resten ændrede han: seks punkter i stedet for tolv, så cellen kan være under fingeren, og bogstaver, tal og tegn i stedet for lyde.
Hvor er Louis Braille begravet?
I Panthéon i Paris, siden 1952. Hænderne blev i Coupvray efter indbyggernes ønske.
Hvornår er verdens punktskriftsdag?
Den 4. januar, Louis Brailles fødselsdag. FN's generalforsamling udråbte den i 2018, og den er blevet fejret siden 2019.